Stikbold og svingende hockeystave

Om onsdagen har Forceskolens syv elever idræt. Faste rammer gør boldspillet overskueligt.

Af Lasse Koldkjær Kristoffersen

”Hvad var det, der skete i hallen, da du blev så gal?”

”Jeg svingede rundt med staven og ramte Johnny over foden.”

”Så skreg Johnny, men hvad skulle du så til at gøre?”

”I hvert fald ikke slå, det kunne jeg aldrig finde på”

”Men du hævede jo staven. Så kan Johnny jo ikke vide, hvad du vil gøre. Hvad skulle du have gjort?”

”Sagt undskyld.”

Skoledagen på Forceskolen i Randers er næsten slut. Susanne Kristensen, speciallærer for de yngre elever, har netop haft ovenstående samtale med eleven Andreas. De har haft idræt, og er nu tilbage på skolen. I stedet for at sige undskyld, strøg han i situationen grædende ud af hallen.

Plads til forskellighed

Forceskolen er en skole for børn med særlige behov. Her er der plads til, at elever og læringstempi er forskellige. Elevtallet svinger en smule, for flere af de ældste elever får lov til selv at vælge, om de vil komme i skole. Og det er ikke altid lige let at komme op om morgenen.

Som noget nyt har eleverne idræt en dag om ugen. I dag er sådan en dag, og derfor tager to lærere og dagens syv elever til en nærliggende hal.
 Foran hallen standser alle op. Det er tid til fælles besked.

”Nu stopper vi lige herude, som vi plejer,” siger Palle Juhl, lærer for de ældste elever.

”Det er præcis ligesom sidst. Vi skal huske, vi er gæster i hallen. Hvis nogen har brug for en pause, så tager de en timeout. Det er helt i orden. Det kan også være Susanne eller mig, der vælger, at en af jer har brug for en timeout. Det er ikke noget, vi diskuterer derinde,” siger Palle.

Regler skaber faste rammer

Opvarmningen går i gang, og de fleste deltager aktivt. De fire yngste går markant mere op i det end de tre ældste. Én kan ikke løbe, siger han.

”Jeg er i dårlig form.”
”Ja, det er du, men ikke dårlig,” svarer Palle. Da eleven har vandret nogle gange frem og tilbage i hallen, mens de andre løber, får han at vide, at nu må han vælge. Løb eller hold pause. Han sætter sig ud til siden.

Dagens spil er stikbold. Det har de også spillet de andre gange, og der er derfor ingen tvivl om reglerne. Spillet kommer hurtigt i gang, og der er ikke mange diskussioner undervejs. Når Palle siger ”død”, sætter man sig med det samme.

Konkurrencegenet er kommet op i de fleste, og selv de tre ældste elever kæmper efterhånden godt. En enkelt har endda lært at løbe siden opvarmningen. 
Efter en lille time med pulsen I vejret begynder de første frustrationer at melde sig.


“Jeg GIDER ikke mere,” råber en af de små, inden han smutter ud til en selvbestaltet timeout.

Nye udfordringer

Efter fire spil stikbold skal eleverne afslutningsvis introduceres til hockey, der er på skemaet de følgende onsdage. Her kender ingen af børnene reglerne, og det er tydeligvis en udfordring.
To af de store giver hurtigt op. Den første bliver bedt om at stille sig på rækken, hvor de andre står. Det er alligevel for meget. Den næste klarer et minut mere, men da han opdager, at hockeystavene er til højrehåndede, mister han lysten til at lege med.

Det er her, Andreas rammer Johnnys fod med sin hockeystav. Andreas har stået lidt i sin egen verden og svinget rundt på stedet, og ved et uheld rammer han Johnny, der stikker i et hyl. Episoden tager dog ikke mere end fem minutter at udrede, og eleverne kan trætte sætte sig ud i bilen efter endnu et møde med faget idræt.